søndag den 18. september 2011

Hvordan gik fiskekonkurrencen?

Sidder her søndag formiddag efter vores fiskekonkurrence lørdag. Det blev en lang dag igår. Så jeg føler mig stadigvæk mørbanket.
 Vi havde jo flyttet konkurrencen fra søndag til lørdag, for at se om det kunne få flere lystfiskere til at komme til åen og fiske. Dette var vistnok en god ide, når jeg nu kigger ud af vinduet. Regnen pjasker ned.
Der var indløst 40 deltagerkort. Hvilket er 7 færre end sidste år. Men jeg tror nok vi kan være tilfredse med det antal, hvis vi tænker på hvor kort tid vi har haft til at stable arrangementet på benene.

Vi må nok i bestyrelsen erkende at vi skal være meget tidligere ude med offentliggørelsen af vores konkurrence. Meningen er jo at denne konkurrence skal være vores ansigt udadtil!

Vi havde i år fået sponsoreret præmier fra Foder og Fritid i Aabenraa,  Henning Klindt i Bredebro samt Damgaardens ferielejligheder på Ærø.

Det er dejligt at de lokale grejforhandlere bakker op om vores konkurrence.

Der blev i år fanget 2 store laks, samt en del havørreder.
Vinder af konkurrencen blev Mads Olesen fra Aabenraa med en laks på 6,20 kg. 85 cm. lang.

                                          Her står Mads og kigger på sin laks. Den blev fanget på en mepps spinder.


Medens lystfiskerne kan koncentrere sig om at fiske, har bestyrelsen opgaven med at få det hele til at fungere:
                                          Her er Bent og Gert fra bestyrelsen i gang med at opstille vores telt.

                                          Her hænger laks og havørreder til fremvisning

Der blev fanget en større laks en vinderfisken. Jørn Gjelstrup - et mangeårigt hæderkronet medlem - kom og fremviste en laks på 96 cm. (vægten har jeg ikke). Men den var større end vinderfisken. Desværre havde Jørn ikke indløst et deltagerkort. Da jeg spurgte ham hvorfor svarede han "jeg skulle jo kun lige fiske et par timer". Dette var selvfølgelig ærgeligt for Jørn. Men tillykke med fisken!

Efter uddeling af præmier holdt Kim Marcussen auktion over nogle lækre spindestænger, som et mangeårigt medlem havde foræret klubben, idet han er kommet på plejehjem og ikke kan fiske mere. Det er nogle virkelig lækre stænger.  Så der var nogle som fik sig en billig kvalitetsstang.

fredag den 16. september 2011

Vandstanden i Brede å op til konkurrencen d. 17-09-2011

Igår tog konen, steddatteren og jeg på en køretur langs med Brede å, for at tjekke vandstanden de forskellige steder. Det så rigtig godt ud mange steder. Jeg vil her med en række fotos vise hvor det er muligt at fiske og hvor det er lidt mere besværligt:
 1.Her et billede opstrøms broen ved Løgumgårde. Som det ses er der meget vand på marken


2. Billede taget fra broen i Løgumkloster. Opstrøms mod klubhuset. Der ses vand på marken langt borte.

3. Billed taget fra broen i Løgumkloster ned mod Åved plantage. Det er fint at gå her.

4. Foto taget fra gangbroen i Åved plantage. Her er det fint at fiske. Der går mange laks på dette stykke.


5. Foto taget fra broen over Tønder landevej nedstrøms. Der står en del vand i ådalen her på dette stykke. Prøv i stedetfor opstrøms fra broen.

6. Foto taget nedstrøms Ellum bro. Der står en del vand i ådalen.

7. Billede fra Kumled. Meget fint at gå her. Umiddelbart ingen vand på marken.

8. Foto fra Svanstrup. Det ser meget fint ud her. Er du fluefisker, så prøv her. Det er nemt at gå her, og der er dybe huller.



Generelt kan man sige at vandstanden nu er perfekt. Vil du undgå at gå i for meget vand så start i Bredebro og gå nedstrøms.  Godt nok er åen reguleret her, men fiskene skal jo den vej op.

Fra broen i Løgumgårde og opstrøms, står der altid vand på markerne, når det har regnet meget. Generer det dig ikke at gå i vand, så er det absolut et forsøg værd i Lobæk.
Du skal huske at have mindst skridtstøvler på.

Jeg har godt nok skrevet at det så fint ud nogle steder. Men derfor kan der jo sagtens stå vand på marken, som umiddelbart ikke kan ses med det blotte øje.

Vores tur endte ved Ballum Slusekro, hvor vi fik en middag. Dog ikke valgflæsk.

Knæk og bræk lørdag.

mandag den 12. september 2011

Gudenåen 2011



I de sidste 20 år er vi 4 fiskekammerater der tager på en fisketur i uge 36. De første år gik turen til Skjern å. Men da kvoten for hjemtagning af laks er opbrugt på dette tidspunkt, har vi de sidste 2 år været ved Gudenåen. Vi bor i en lejlighed ved Pramdragerhuset.
Dette år blev vort hidtil bedste. Vi kom hjem med 10 laks og en enklet havørred.

                                                                  Her er Calle med en af sine 5 laks

De fleste laks blev taget på rejer. 3 blev taget på spinder, 1 på flue. Desuden blev havørreden taget på flue.
Vi ankom tirsdag aften, og startede fiskeriet onsdag formiddag (vi skulle jo lige har købt fiskekort).

Onsdag gik vi så igang med fiskeriet. Leif og Calle gik nedstrøms, medens Jonny og jeg gik opstrøms. I mit første kast havde jeg fast fisk. Men jeg mistede den desværre. Men alligevel - jeg har aldrig prøvet at få fisk på krogen i første kast.


                                          Her er Jonny med sin laks på 5,5 kg.

Vandstanden onsdag var meget høj. Men det lykkedes dog alligevel Calle at fange 2 laks på henholdsvis spinder og reje.
Torsdag var vandstanden sunket ca. 40 cm. og så tænkte jeg at det kunne gå med fluestangen. Det gik jo også meget godt. Jeg fik jo en lille havørred på lidt over 2 kg.

                                                                  Her er jeg selv med min havørred

Lørdag aften får vi altid besøg af vores koner, hvor de bliver beværtet efter alle kunstens regler. Det er altid hyggeligt når konerne kommer. Om ikke andet bliver lejligheden grundigt rengjort.
                                                                   Her sidder de så alle minus fotografen


                                                                   Her er Leif med en af sine 3 laks

Jeg vil hermed benytte lejligheden til at sige Gerda tak for udlån af den ene lejlighed til vores koner lørdag.
Er der andre der skulle få lyst til at bo hos Gerda Krogh kan i gå ind på www.pramdragerhuset.dk
Men uge 36 er optaget!

Husk på lørdag d. 17 -09 har vi vores årlige fiskekonkurrence i Brede å. Jeg vil være i klubhuset Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster fra kl. 6:00, hvor der kan købes deltagerkort og dagkort.  Se mere på www.Brede-aa.dk

tirsdag den 6. september 2011

Fisketur efter karper med juniorerne

Søndag d. 4 september tog juniorafdelingen til en sø ved Tønder, hvor vi havde fået lov til at fiske gratis efter karper.
Allan havde arrangeret turen som en forældretur, så alle var velkomne.
Jeg kom lidt senere, og kunne konstantere at der var mødt forældre op, for at fiske med deres børn.
Vi var jo meget heldige med vejret. Det var jo næsten den eneste solskinsdag i en måned.
Der blev fanget en del karper, og drengene havde en hyggelig dag.

                                                                  her ses Mike med en fin karpe flankeret af Daniel og Patrick

Karperne blev opbevaret i en stor plasttønder, så vi bagefter kunne opgøre fangsten. Ialt blev der fanget ca. 30 karper, så det må siges at have været en god dag. Alle havde en hyggelig eftermiddag ved søen. Jeg håber vi skal fiske der igen næste år.