onsdag den 24. oktober 2012

Med Thomas og Sebastian ved Kalvø

I drengenes efterårsferie havde jeg planlagt en tur til Kalvø i Genner bugt. Desværre var der kun 2 som meldte sig. Resten var forhindret. Men det skulle jo ikke afholde os  at prøve at fiske.

Grunden til det blev Kalvø var at der gik rygter om at der blev fanget masser af fisk dernede.

Da jeg kom derned var drengene allerede ankommet. Der var kun os 3 og en anden lystfisker.
Ham den anden fortalte mig at Kalvø var ved at blive temmelig overrendt. Det har der været de sidste par år. 
Desværre var der en del som var begyndt at fiske med orm,. Med det resultat at ørrederne blev temmelig dybt krogede, med efterfølgende dødsfald til følge. Så ræsonerede disse "lystfiskere" " at nu var fisken jo død, så kan jeg lige så godt tage den med hjem". Problemet er bare at de fleste fisk ikke holder mindstemålet. Så det er noget rigtig  l....!


                                          Der var også tid til frokost

Der var lavvandet da vi begyndte at fiske. Men iflg. DMI skulle vandet stige omkring  kl. 13. Dette skete bare ikke.
Da vi ikke mærkede noget, gik vi alle 3 over på den anden side, hvor der er lidt dybere vand.

Efter en lille ½ times tid fik Thomas en følger helt ind. Dette skete 3 gange, dog uden at fisken huggede.

Der gik ikke lang tid, så fik Sebastian fisk på. Desværre mistede han den. Men nu havde de da begge prøvet at få fisk efter blink og på blink. Jeg mærkede ikke noget.

Kl. 15:00 kom Sebastian´s far og hentede dem. Jeg prøvede lige at tage et par kast mere, og fik en lille havørred på 30 cm.

Det ses tydeligt at der er mange der fisker ved Kalvø. Sivene er mange steder trådt ned, så skal man endelig derned skal det nok ikke være en weekend.

Måske det ville være en ide for fiskerikontrollen at tjekke fisketegn og mindstemål en weekend.