torsdag den 29. december 2011

29-12-2011

Idag havde jeg fri fra arbejde (skal arbejde lørdag), så over middag besluttede jeg mig for at tage på kysten. Valget faldt på Spramshuse på Løjt land.  Ifølge vejrudsigten skulle vinden jo tage af over middag. Vindstyrekn var  meldt til 18, men skulle som skrevet tage af i løbet af dagen. Der må være noget jeg har misfortået, for vinden tog aldeles ikke af. Tværtimod, så stod der en voldsom vind ind fra venstre side.
Men når jeg nu var der så måtte jeg jo bare udnytte vinden til at få fluelinen ud. Det gik faktisk også meget godt.
Efter en ca. en halv times fiskeri fik jeg et hug af en havørred. Og så var det jeg dummede mig.
Jeg tænkte "den er sgu ikke så stor, så den sætter du ud igen. Du tager nogle billeder af ørreden i vandet, og så lader du den gå". Men da jeg så fik set noget nærmere på havørreden, så var den helt sølvblank og ca. 50 cm. lang. En rigtig fin fisk. Men - der er jo næsten altid et men. Det er fa.... svært at stå med en fluestang i den ene hånd og et kamera i den anden. Samtidig skal billedet jo også være rimmeligt.

                                                  Prøv at zoome ind på billedet, så ser i fisken

 Men så borede havørreden sig ned i noget tang. Krogen satte sig i tangen, og fisken svømmede væk. Der stod jeg med "lange nase". Det var lidt ærgeligt, fordi normalt tager jeg ikke så mange fisk med hjem. Men denn her ville jeg gerne have haft med hjem.
Men hvad - bedre held næste gang.

  Der er op til flere revler man kan komme ud på ved Spramshuse. Dog skal man passe på ved højvand. Det kan være svært at komme ind igen



                                         

tirsdag den 27. december 2011

December 2011 med juniorerne

Ja - så rinder året stille og roligt ud. Jeg sidder her ved computeren og funderer over en travl måned.
Fiskesæsonen sluttede jo i åen d. 1. november. Derefter havde vi vores elfiskeri, og så syntes jeg at drengene skulle have en dag på kysten.

Så søndag d. 18-12 tog vi på kysten. Det var dog ikke alle der kunne deltage. Nogle skulle arbejde.
(De skal jo tjene penge til fiskegrej)!

Vi var 3 voksne og 5 drenge der tog afsted. Patrick havde nemlig inviteret sin far med.
Vi startede med at køre ned til Sandskær. Kørslen derned foregik i et meget roligt tempo. Der var nemlig Sk... glat.


Efter at have fisket ca. 2 timer ved Sandskær, ville drengene gerne ned til Kalvø. Jeg var ellers lidt skeptisk med Kalvø, da der er ved at være temmelig overrendt dernede. Men såfremt det var det drengene ville, så skulle de da også have lov. Så vi kørte til Kalvø, og (miraklerne tid er ikke forbi) der var næsten ingen lystfiskere dernede. Vandstanden var perfekt. Så nu skulle der fiskes.

Men fiskene udeblev. Patrick, som kun havde fluestangen med, fik et hug på fluen. Men ellers var der intet. Ærgeligt - men sådan er vilkårene jo. Det var ikke fordi drengene ikke fiskede. De gik virkelig på med krum hals. Men fisk fik vi ikke.

                                          Her overvejer Sebastian og Thomas hvordan de skal komme over kanalen.

Vi havde en dejlig dag, og kørte hjemad ca. 16:15, lige inden det blev mørkt.


Tirsdag d. 20. december

Drengene havde længe spurgt om hvad rørfluer er for en størrelse. Så jeg planlagde en rørflueaften.
Jeg havde ellers haft kontakt til Per Westergaard fra Skærbæk for at få ham til at komme og binde rørfluer med os. Men han havde desværre ikke tid.

Så måtte jeg jo selv igang. Jeg valgte at par fluemønstre som var nemme at binde. Det var jo mere for at drengene kunne se hvordan man binder fluen, og hvordan man sætter et conehead på osv.
Vi lagde ud med en sunray shadow. Dette er jo en meget enkelt flue. Alligevel tog det næsten hele aftenenen at binde 2 fluer af denne. En med conehead og en uden. Vi skulle jo også have æbleskiver, som min kone havde sponseret.

                                          Her er Lasse´s flue. Meget godt i første forsøg!

Vi mødes igen d. 10-01-2012 kl. 18:30. Hvor vi skal lave vores knive færdige. Allan, Rene og jeg skal også have lavet en aktivitetsplan for det første halvår i 2012.
                                         

søndag den 11. december 2011

Elfiskeri 2011

Ja, så er årets elfiskeri i Brede å systemet overstået for i år. Der var nogle af de større juniorer der havde meldt sig til at deltage. Desværre kunne jeg ikke deltage d. 3 - 12 pga. af arbejde. Men Anders og Patrick fra juniorerne havde meldt sig til at deltage.
Forinden havde vi haft en snak om at det ikke var en hyggetur for drengene. Jeg ville ikke have at det bare gik op i sjov og ballade. Det havde Anders og Patrick måske lyttet for meget til. De knoklede virkelig løs fra starten af. Med det resultat at halvvejs var de som en slatten klud. Selvom drengene havde fået besked om at de skulle have varmt tøj på, kom Anders alligevel til at fryse noget så eftertrykkeligt.
Trods dette fik de 2 drenge dog set nogle store havørreder og laks.

                                         Her hjælper Patrick med at læsse havørreder over i transportkarret

Den efterfølgende tirsdag havde vi så lige en lille evaluering om hvordan det var gået ved elfiskeriet. Vi talte bla. om påklædning eller mere om manglende påklædning, og hvor meget tøj de skulle have på til den efterfølgende weekend. Desuden talte vi om hvor meget de skulle hjælpe til. Det er jo ikke meningen at de skal ødelægge sig selv. De er jo ikke udvokset fysisk endnu, og kan ikke yde det samme som en voksen.

Lørdag d. 10-12

Der havde meldt sig 2 drenge til at deltage i elfiskeriet denne dag. Nemlig Janick og Lasse. De havde lyttet tirsdag, og havde nok tøj på. De 2 drenge drenge skal have stor ros for deres indsats. De tog fat i det omfang de formåede, og gjorde en kæmpeindsats.


                                          Her hjælper Janick til med at trække båden opstrøms


                                         Lasse var heller ikke bange for at tage fat

Vi fik, sammen med elfiskeriet sidste weekend, de havørreder vi skulle bruge. Dog kom der også en del bækørreder med til strygning. Torben Hansen  fra vandplejeudvalget har en teori om at arvemassen påvirker om ørreden bliver til en havørred eller en bækørred. Om dette passer er ikke videnskabeligt bevist. Dog fik vi en del flere bækørreder i år end vi har gjort de sidste år, og da vi kun målrettet har taget bækørreder med de sidste par år, kan teorien sagtens holde vand.

Vi fik også en del laks. Dem elfisker vi ikke på. De kommer helt af sig selv. Det er utroligt at de går så langt op i de små vandløb.

Alt i alt har det været dejligt at se juniorerne bakke op om vores elfiskeri. Jeg tror det er meget spændende for dem at se de store fisk i Brede å systemet. For både drengene og mig har det været en lærerig proces. jeg ved ihvertfald at næste år skal informationen være bedre ang. påklædning og arbejdsindsats.


                                          hvem drømmer ikke at få sådan en på krogen?