tirsdag den 27. december 2011

December 2011 med juniorerne

Ja - så rinder året stille og roligt ud. Jeg sidder her ved computeren og funderer over en travl måned.
Fiskesæsonen sluttede jo i åen d. 1. november. Derefter havde vi vores elfiskeri, og så syntes jeg at drengene skulle have en dag på kysten.

Så søndag d. 18-12 tog vi på kysten. Det var dog ikke alle der kunne deltage. Nogle skulle arbejde.
(De skal jo tjene penge til fiskegrej)!

Vi var 3 voksne og 5 drenge der tog afsted. Patrick havde nemlig inviteret sin far med.
Vi startede med at køre ned til Sandskær. Kørslen derned foregik i et meget roligt tempo. Der var nemlig Sk... glat.


Efter at have fisket ca. 2 timer ved Sandskær, ville drengene gerne ned til Kalvø. Jeg var ellers lidt skeptisk med Kalvø, da der er ved at være temmelig overrendt dernede. Men såfremt det var det drengene ville, så skulle de da også have lov. Så vi kørte til Kalvø, og (miraklerne tid er ikke forbi) der var næsten ingen lystfiskere dernede. Vandstanden var perfekt. Så nu skulle der fiskes.

Men fiskene udeblev. Patrick, som kun havde fluestangen med, fik et hug på fluen. Men ellers var der intet. Ærgeligt - men sådan er vilkårene jo. Det var ikke fordi drengene ikke fiskede. De gik virkelig på med krum hals. Men fisk fik vi ikke.

                                          Her overvejer Sebastian og Thomas hvordan de skal komme over kanalen.

Vi havde en dejlig dag, og kørte hjemad ca. 16:15, lige inden det blev mørkt.


Tirsdag d. 20. december

Drengene havde længe spurgt om hvad rørfluer er for en størrelse. Så jeg planlagde en rørflueaften.
Jeg havde ellers haft kontakt til Per Westergaard fra Skærbæk for at få ham til at komme og binde rørfluer med os. Men han havde desværre ikke tid.

Så måtte jeg jo selv igang. Jeg valgte at par fluemønstre som var nemme at binde. Det var jo mere for at drengene kunne se hvordan man binder fluen, og hvordan man sætter et conehead på osv.
Vi lagde ud med en sunray shadow. Dette er jo en meget enkelt flue. Alligevel tog det næsten hele aftenenen at binde 2 fluer af denne. En med conehead og en uden. Vi skulle jo også have æbleskiver, som min kone havde sponseret.

                                          Her er Lasse´s flue. Meget godt i første forsøg!

Vi mødes igen d. 10-01-2012 kl. 18:30. Hvor vi skal lave vores knive færdige. Allan, Rene og jeg skal også have lavet en aktivitetsplan for det første halvår i 2012.
                                         

Ingen kommentarer:

Send en kommentar