mandag den 18. februar 2013

7 mand på kysten

Forrige tirsdag aftalte vi på vores klub/junioraften at nu kunne vi ikke vente længere. Nu skulle det være. Det havde tøet 1 uges tid. Så vi skulle ud på kysten og fiske. Vi valgte søndag d. 3 februar.

Vi mødtes 7 mand på parkeringspladsen ved Brugsen i Rødekro.

Jeg havde ellers planlagt en tur til Kalvø, da chancen for fisk var størst der. Der var en del nybegynderes udi i kunsten kystfiskeri. Men desværre havde frosten sat ind fredag, så der var is på vigen ved Kalvø.
Men da vi nu var her prøvede vi bare på østsiden af øen.
Jeg tog Tobias og Emil under mine "beskyttende vinger", og forklarede dem lidt om mindstemål osv..

   Tobias og Emil. De havde lånt waders af mig og min kone

Efter et par timers fiskeri (uden at have mærket noget), mødtes vi ved bilerne og spiste vores medbragte mad.

   Råhygge en kold vinterdag

Vi besluttede at prøve lykken i bugten ved Sandskær. Dette viste sig at være en god ide, idet Thomas fik en laks på. Men desværre fjumrede han og Rene så meget med det at den smuttede. Desuden havde en havørred efter sit blink.

 Her står de 2 og fjumrer. Dog skal det siges at den var kroget i rygfinnen.

Vi fik ingen fisk med hjem, men havde dog trods alt en god tur.
Jeg var imponeret af Tobias og Emil der fiskede rigtig meget. De har også givet udtryk for at de vil med på kysten igen.