onsdag den 31. august 2011

Vores fiskekonkurrence i Brede å d. 17-09-2011

 

Brede å har stadigvæk ca. 50 laks tilbage af sin laksekvote, så det er bare om at komme afsted!
Posted by Picasa

Høj vandstand i Brede å!

D. 29-08-2011 skulle jeg til Løgumkloster for at tale med Allan ang. aktiviteter med juniorerne. Da jeg nu alligevel var i byen, tog jeg en lille tur til åen. Der stod masser af vand i hele ådalen

                                           Som i kan se er det nærmest umuligt at fiske her.


Storfanger Leif Jensen havde været ved åen søndag. Men pga. af uvejr (han måtte faktisk flygte op til bilen), blev det ikke til meget fiskeri. Leif siger at fra Bredebro og nedstrøms er det muligt at fiske.
Så er der nogen der har lyst til at fiske, er det nok derude det skal prøves.

                                         
d. 17-09-2011 har vi jo vores fiskekonkurrence i Brede å. Vejrudsigten lover stilstand i regnvejret. Såfremt dette holder, får vi et kanonfiskeri til konkurrencen. Med den vandmængde der i systemet nu kommer der en stor opgang.

mandag den 22. august 2011

Han gjorde det igen!


Fredag lidt i 18:00 bankede det på døren. Det var som sædvanlig Leif, der skulle vise en havørred han lige havde fanget i Brede å (se billede). En flot fed ørred.

Leif var startet kl. 13:00 og havde så fisket i ca. 5 timer .
Først gik han og drev ca. 2 km. med orm. Da dette ikke gav gevinst , så riggede han om til spinder og fiskede opstrømsspin. Dette gav gevinst i form af en lille havørrede på ca. 35 cm., som selvfølgelig blev genudsat. Derefter fik han havørreden foroven, og bagefter mistede han 1.

Så der er fisk i systemet. Men som Leif har bevist op til flere gange, så skal der arbejdes for sagen. Du skal fiske meget ihærdigt, og kende standpladserne. Så lykkes det også i ny og næ.

Det var 4. gang inden for en uge Leif var afsted. Så vedholdenhed belønnes som oftest.

Lige for øjeblikket er der meget vand i åen, så der har nok været en mindre opgang!

tirsdag den 9. august 2011

Ferien 2011

Fruen i huset og jeg havde i år besluttet at vores ferie skulle gå til Sverige. Nærmere betegnet Osby, som ligger på grænsen mellem Skåne og Småland.
Sverige er et dejligt ferieland, med masser af natur. Man kan blive helt overvældet af så megen natur.
Desuden så blæser det ikke så meget i Sverige, når man opholder sig i det indre af landet. Dette skyldes sikkert alle træerne.
I år havde vi taget cyklerne med, hvilket var en meget god ide. Vi oplevede naturen mere nærværende på cykel i stedet for med bil.
Jeg havde selvfølgelig undersøgt hvor det var muligt at fiske i området. For mig var det mest interessante sted Helge å. Så tirsdag kørte jeg op til Gustavfors FVO (fiskevårdområde).   


                                                                   parti af Helge  å ved Gustavsfors


                                                                 
                  
                                                                 
                                                                     Meget skønt parti fra Gustavsfors

Da jeg kom til Gustavsfors var automaten i stykker. Der stod godt nok et nummer man kunne ringe til, så ville der komme en mand. Men jeg havde ingen mobiltlf. med. Heldigvis kom der 3 unge svenskere som ringede til kortsælgeren. Det var nogle meget sympatiske mennesker. Den ene havde fisket før i åen, og kunne fortælle lidt om hvor man skulle fiske osv.
Vandet i Helge å er humusfarvet. jeg troede derfor at det var bedst at fiske med stærkt farvede fluer. Dette var ikke tilfældet fluerne skulle være brunlige. Som sagt så gjort.
Men selv om jeg havde 3 fluer på forfanget lykkedes det hverken mig eller svenskerne at få en ørred på fluen. Men jeg havde en dejlig dag i en flot natur. Det tæller jo også.


 Da vi en aften var på cykeltur, observerede vi en rimelig stor fisk der svømmede rundt i overfladen! 
Christel havde aldrig før oplevet dette, og syntes det var meget fascinerende.

                                                                   Her i denne opstemning så vi fisken. Jeg tror det var en karpe!

Torsdag besluttede vi at køre ned Mørrums åen. Nu har jeg i mange år hørt om denne fantastiske å, så nu når muligheden var der, ville jeg også se den. Vi blev ikke snydt. Det var en oplevelse at stå ved Kungsforsen, og se den kraft hvormed vandet kom drønende igennem. Man kan kun imponeres over de havørreder og laks der formår at forcere denne fos.

                                                                  Vandføringen var 19,5 m3 pr. sekund. ifølge butiksbestyreren. Vandet var 20 gr. varmt.   


 Jeg forespurgte hvad et fisketegn koster. Det var et sted i omegnen af 450 svenske kr. Da jeg så fortalte ham at jeg kunne havde en kl. 6 fluestang, lo han, og sagde at det nok ikke ville gå. Det kunne jeg nu også selv se. Med de store fisk der blev landet og den stærke strøm. Så ville stangen nok knække. Jeg havde nu heller ikke tænkt mig at gå ud i de vilde vandmasser. Det er jeg sgu blevet  for gammel til.

                                             Læg mærke til pilen. Her går der et reb over til den lille ø. Der skal jeg sgu ikke ud.


Vi havde en rigtig dejlig ferie. Jeg har fortfarende 1½ uge tilbage af ferien. Så nu står den på Brede å.