torsdag den 29. december 2011

29-12-2011

Idag havde jeg fri fra arbejde (skal arbejde lørdag), så over middag besluttede jeg mig for at tage på kysten. Valget faldt på Spramshuse på Løjt land.  Ifølge vejrudsigten skulle vinden jo tage af over middag. Vindstyrekn var  meldt til 18, men skulle som skrevet tage af i løbet af dagen. Der må være noget jeg har misfortået, for vinden tog aldeles ikke af. Tværtimod, så stod der en voldsom vind ind fra venstre side.
Men når jeg nu var der så måtte jeg jo bare udnytte vinden til at få fluelinen ud. Det gik faktisk også meget godt.
Efter en ca. en halv times fiskeri fik jeg et hug af en havørred. Og så var det jeg dummede mig.
Jeg tænkte "den er sgu ikke så stor, så den sætter du ud igen. Du tager nogle billeder af ørreden i vandet, og så lader du den gå". Men da jeg så fik set noget nærmere på havørreden, så var den helt sølvblank og ca. 50 cm. lang. En rigtig fin fisk. Men - der er jo næsten altid et men. Det er fa.... svært at stå med en fluestang i den ene hånd og et kamera i den anden. Samtidig skal billedet jo også være rimmeligt.

                                                  Prøv at zoome ind på billedet, så ser i fisken

 Men så borede havørreden sig ned i noget tang. Krogen satte sig i tangen, og fisken svømmede væk. Der stod jeg med "lange nase". Det var lidt ærgeligt, fordi normalt tager jeg ikke så mange fisk med hjem. Men denn her ville jeg gerne have haft med hjem.
Men hvad - bedre held næste gang.

  Der er op til flere revler man kan komme ud på ved Spramshuse. Dog skal man passe på ved højvand. Det kan være svært at komme ind igen



                                         

tirsdag den 27. december 2011

December 2011 med juniorerne

Ja - så rinder året stille og roligt ud. Jeg sidder her ved computeren og funderer over en travl måned.
Fiskesæsonen sluttede jo i åen d. 1. november. Derefter havde vi vores elfiskeri, og så syntes jeg at drengene skulle have en dag på kysten.

Så søndag d. 18-12 tog vi på kysten. Det var dog ikke alle der kunne deltage. Nogle skulle arbejde.
(De skal jo tjene penge til fiskegrej)!

Vi var 3 voksne og 5 drenge der tog afsted. Patrick havde nemlig inviteret sin far med.
Vi startede med at køre ned til Sandskær. Kørslen derned foregik i et meget roligt tempo. Der var nemlig Sk... glat.


Efter at have fisket ca. 2 timer ved Sandskær, ville drengene gerne ned til Kalvø. Jeg var ellers lidt skeptisk med Kalvø, da der er ved at være temmelig overrendt dernede. Men såfremt det var det drengene ville, så skulle de da også have lov. Så vi kørte til Kalvø, og (miraklerne tid er ikke forbi) der var næsten ingen lystfiskere dernede. Vandstanden var perfekt. Så nu skulle der fiskes.

Men fiskene udeblev. Patrick, som kun havde fluestangen med, fik et hug på fluen. Men ellers var der intet. Ærgeligt - men sådan er vilkårene jo. Det var ikke fordi drengene ikke fiskede. De gik virkelig på med krum hals. Men fisk fik vi ikke.

                                          Her overvejer Sebastian og Thomas hvordan de skal komme over kanalen.

Vi havde en dejlig dag, og kørte hjemad ca. 16:15, lige inden det blev mørkt.


Tirsdag d. 20. december

Drengene havde længe spurgt om hvad rørfluer er for en størrelse. Så jeg planlagde en rørflueaften.
Jeg havde ellers haft kontakt til Per Westergaard fra Skærbæk for at få ham til at komme og binde rørfluer med os. Men han havde desværre ikke tid.

Så måtte jeg jo selv igang. Jeg valgte at par fluemønstre som var nemme at binde. Det var jo mere for at drengene kunne se hvordan man binder fluen, og hvordan man sætter et conehead på osv.
Vi lagde ud med en sunray shadow. Dette er jo en meget enkelt flue. Alligevel tog det næsten hele aftenenen at binde 2 fluer af denne. En med conehead og en uden. Vi skulle jo også have æbleskiver, som min kone havde sponseret.

                                          Her er Lasse´s flue. Meget godt i første forsøg!

Vi mødes igen d. 10-01-2012 kl. 18:30. Hvor vi skal lave vores knive færdige. Allan, Rene og jeg skal også have lavet en aktivitetsplan for det første halvår i 2012.
                                         

søndag den 11. december 2011

Elfiskeri 2011

Ja, så er årets elfiskeri i Brede å systemet overstået for i år. Der var nogle af de større juniorer der havde meldt sig til at deltage. Desværre kunne jeg ikke deltage d. 3 - 12 pga. af arbejde. Men Anders og Patrick fra juniorerne havde meldt sig til at deltage.
Forinden havde vi haft en snak om at det ikke var en hyggetur for drengene. Jeg ville ikke have at det bare gik op i sjov og ballade. Det havde Anders og Patrick måske lyttet for meget til. De knoklede virkelig løs fra starten af. Med det resultat at halvvejs var de som en slatten klud. Selvom drengene havde fået besked om at de skulle have varmt tøj på, kom Anders alligevel til at fryse noget så eftertrykkeligt.
Trods dette fik de 2 drenge dog set nogle store havørreder og laks.

                                         Her hjælper Patrick med at læsse havørreder over i transportkarret

Den efterfølgende tirsdag havde vi så lige en lille evaluering om hvordan det var gået ved elfiskeriet. Vi talte bla. om påklædning eller mere om manglende påklædning, og hvor meget tøj de skulle have på til den efterfølgende weekend. Desuden talte vi om hvor meget de skulle hjælpe til. Det er jo ikke meningen at de skal ødelægge sig selv. De er jo ikke udvokset fysisk endnu, og kan ikke yde det samme som en voksen.

Lørdag d. 10-12

Der havde meldt sig 2 drenge til at deltage i elfiskeriet denne dag. Nemlig Janick og Lasse. De havde lyttet tirsdag, og havde nok tøj på. De 2 drenge drenge skal have stor ros for deres indsats. De tog fat i det omfang de formåede, og gjorde en kæmpeindsats.


                                          Her hjælper Janick til med at trække båden opstrøms


                                         Lasse var heller ikke bange for at tage fat

Vi fik, sammen med elfiskeriet sidste weekend, de havørreder vi skulle bruge. Dog kom der også en del bækørreder med til strygning. Torben Hansen  fra vandplejeudvalget har en teori om at arvemassen påvirker om ørreden bliver til en havørred eller en bækørred. Om dette passer er ikke videnskabeligt bevist. Dog fik vi en del flere bækørreder i år end vi har gjort de sidste år, og da vi kun målrettet har taget bækørreder med de sidste par år, kan teorien sagtens holde vand.

Vi fik også en del laks. Dem elfisker vi ikke på. De kommer helt af sig selv. Det er utroligt at de går så langt op i de små vandløb.

Alt i alt har det været dejligt at se juniorerne bakke op om vores elfiskeri. Jeg tror det er meget spændende for dem at se de store fisk i Brede å systemet. For både drengene og mig har det været en lærerig proces. jeg ved ihvertfald at næste år skal informationen være bedre ang. påklædning og arbejdsindsats.


                                          hvem drømmer ikke at få sådan en på krogen?

onsdag den 16. november 2011

Indendørssysler

Ja - så står den på indendørssysler med juniorerne. Vi var ellers ude og fiske d. 30-10-2011, for at se om der ikke skulle være en lille fisk til os. Det var der ikke.


Så nu er vi startet med indendørssyslerne. Allan og jeg har bestilt materialer hjem til at fremstille net, knive og fluer. De fleste er færdige med deres net, og skal snart igang med fremstilling af en kniv. Allan har limet bladet på træklodsen. Vi valgte at købe et sæt hvor det meste er klargjort. Dette fordi ingen af os har fremstillet knive før, og af hensyn til drengenes "tålmodighed".


Vi har et pænt fremmøde hver gang. Vi har lavet en aktivitetsplan, men mangler at sætte datoer på. Der er nogle af drengene der er blevet bidt af at binde fluer. Det kan være noget stressende når der sidder 7 knægte og råber "Richard - hvordan gør jeg det". Man har jo trods alt kun 2 hænder og
et hoved.


Jeg har for nylig købt noget cactuschenille og nogle marabou fjer hjem, så drengene kan binde nogle P +T fluer


Vi skal selvfølgelig på kysten her til vinter. Blot må vi håbe at vinteren ikke bliver lige så hård som sidste år. Vi mødes sidste gang inden jul d. 13-12-2011, og vil så starte op igen lige efter nytår.
Skulle der være nogle drenge der har fået blod på tanden, kan de blot møde op i klubhuset på adressen:
Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster. Vi er der hver tirsdag fra kl. 18:30

fredag den 21. oktober 2011

Ved åen 17-10-2011

Da jeg havde en fridag mandag, besluttede jeg mig for at tage ud til Bredebro for at fiske lidt med fluestangen.
Vel ankommen til parkeringspladsen, dukkede Jørn Gjelstrup op. Det var meget glædeligt at se Jørn ved fiskevandet, da han har været syg et stykke tid. Jørn har jo altid fanget mange fisk i Brede å.

Jørn fortalte mig hvor der stod en laks. Han fortalte at han havde haft den efter sit delfinblink. Laksen var bare gået op til blinket, og hver gang Jørn flyttede blinket lidt fremad fulgte laksen efter. Men hugge ville den ikke!
Når men efter lidt snakken ville Jørn hjem og spise. Jeg pakkede 2 håndsfluestangen ud, og begyndte med at fiske. Jeg skulle jo lige prøve om jeg ikke kunne lokke laksen op efter fluen. Faktisk var det fluerne. Jeg havde nemlig sat 2 fluer på forfanget. Efter få kast skete der dette:

Som det ses af billedet, så knækkede det nederste af håndtaget. Men det gik nu alligevel.

Jeg fiskede så nedstrøms mellem broerne i Bredebro. Medens jeg gik der kom der et ældre ægtepar ned til åen med deres barnebarn Kim. Kim var på ferie hos farmor og farfar og ville prøve at fiske i Brede å.

                                          Her står Kim og fisker
Desværre havde farfar ikke fået orm med. Så det var lidt besværligt for Kim at fiske. Min anbefaling til dem var at grave nogle orm, og så prøve igen!

Jeg mødte også et af vore tyske medlemmer, som også gik med fluestangen. Vi fik os en lille snak, og han indvilgede i at hjælpe ved vores elfiskeri i december.

                                           Heiko Döbbler

Desværre fik jeg ingen fisk. Men det var dejligt at være ved åen, og se at der var nogle fiskere.

Hen mod aften kørte jeg ned til Ellum, for at få lidt skumringsfiskeri. Men da jeg kom om til det første store sving stod der så meget vand på marken, at jeg valgte at køre hjem. Jeg er sgu` blevet for gammel til at gå i mørke på en mark fuld af vand.

tirsdag den 11. oktober 2011

På kysten d. 09-10-2011

Søndag d. 09 oktober havde vi planlagt en tur på kysten med drengene. Vi skulle ned til Knudshoved (også kaldet Barsmark ende ved Aabenraa). Nede på Knudshoved er der et meget stort stenrev hvor man ved lav vandstand kan vade næsten 150 m ud. Så søndag formiddag kl. 10:30 stod jeg klar ved brugsen i Rødekro og ventede på Rene og 4 drenge. Nemlig Daniel, Anders, Sebastian og Michael.

Grunden til at jeg havde valgt dette sted, var at drengene skulle se hvordan et stenrev ser ud.
Stenrevet ved Knudshoved er meget stort. Men er noget vanskeligt at gå på. Man skal passe på med ikke at falde i vandet. Der var dog også et par af drengene der havde lidt betænkeligheder ved at vade på revet.

                                          Her står nogle af drengene efter at have prøvet at vade på revet.

Efter lidt fiskeri spiste vi vores medbragte mad. Derefter besluttede vi at vadefiske langs med kysten. Desværre begyndte det at blæse op, så der var nogle af drengene der følte sig lidt utrygge ved at gå ude i vandet blandt alle sten.
 Knudshoved er ellers en rigtig fin havørredstrækning. Den består af rigtig leopardbund. Men det er ikke sjovt når man ikke kan se hvad der er på bunden. Det resulterede jo også i at Anders faldt, og fik sig en våd arm.

                                          Her prøver Sebastian at fiske kanten på revet af.

Medesn vi sådan fiskede os hen langs kysten, fangede Rene en havørred omkring målet. Dvs. han fangede 3, men mistede 1 og den sidste var for lille.


                                          Som i kan se var der mange om at få fisken på land.

Michael gik oppe på land og fiskede. Jeg sagde til ham om han ikke ville ud i vandet og stå. Dette var ikke nødvendigt, for samtidig med jeg spurgte ham, fik han et hug. Det viste sig at være en havørred omkring målet.

                                          Her står Michael med sin havørred.

Det blæste mere og mere op, og tilsidst vendte vi snuden hjemad. Så vi måtte op af skrænten for at gå 1 km. over marken tilbage til bilerne.

Vi havde en fin tur, og jeg var godt træt da jeg kom hjem. Det tror jeg også drengene var.

mandag den 3. oktober 2011

På spindefiskeri med juniorerne!

Lørdag d. 01-10-2011 havde jeg inviteret juniorerne på spindefisketur med "storfanger" Leif Jensen.
Det var ellers planlagt til d. 02-10. Men da Leif var forhindret denne dag, måtte det så blive d. 1.

Desværre var der flere drenge der ikke kunne lørdag, så derfor var der kun 2 der havde meldt sig. Nemlig Mike og Anders.

Til gengæld havde Leif så meget mere tid til at tage sig drengene, og give dem en grundig instruktion i spindefiskeriets finesser.


Vi mødtes ved klubhuset kl. 11:00. Vejret var jo pragtfuldt. Faktisk for godt til fiskeri. Men nu var det jo planlagt. Leif startede ved klubhuset med at give drengene lidt information om hvilke spindere der var gode at fiske med. Som det gode menneske Leif nu engang er , forærede han begge drenge en mepps spinder.

Leif mente at chanchen for fisk var størst langt nedstrøms. Så vi kørte ud til Abterp, for at prøve lykken.
Leif og drengene tog spindestangen i hånden, medens jeg tog fluestangen.


                                         Mike, Anders og Leif på vej til åen.

Desværre havde vi ikke heldet med os. Anders havde en havørred efter sin spinder, men bide på ville den ikke. Jeg fik en lille havørred på flue (20 cm), og Leif fik også en lille havørred.
Efter vi havde fisket et par timer, blev vi enige om at køre længere opstrøms.

 Vi blev enige om at prøve at køre ned ved gården "Storde" ved Bredebro. Der havde Leif aldrig været før. Men han blev noget imponeret over hvor flot åen slynger sig der.

 Jeg har nævnt det før. Er du nybegynder i fluefiskeriet er det et meget godt sted at starte. Det er meget nemt at gå der. Ingen generende træer og buske, og rimeligt tørt.
                                                   Her står Anders og prøver lykken

Da kl. nærmede sig 17:00 besluttede vi at tage hjem. Anders skulle nemlig til fødselsdag.
Dog skulle Anders lige prøve lykken med min fluestang i en lille sø på marken.

                                          Der er ikke langt op til kanten af støvlerne
                                        

Alt i alt havde vi en hyggelig dag ved åen. Desværre fik vi ingen fisk med hjem. Men drengene havde en lærerig dag, og fik vist nogle teknikker af Leif.

søndag den 18. september 2011

Hvordan gik fiskekonkurrencen?

Sidder her søndag formiddag efter vores fiskekonkurrence lørdag. Det blev en lang dag igår. Så jeg føler mig stadigvæk mørbanket.
 Vi havde jo flyttet konkurrencen fra søndag til lørdag, for at se om det kunne få flere lystfiskere til at komme til åen og fiske. Dette var vistnok en god ide, når jeg nu kigger ud af vinduet. Regnen pjasker ned.
Der var indløst 40 deltagerkort. Hvilket er 7 færre end sidste år. Men jeg tror nok vi kan være tilfredse med det antal, hvis vi tænker på hvor kort tid vi har haft til at stable arrangementet på benene.

Vi må nok i bestyrelsen erkende at vi skal være meget tidligere ude med offentliggørelsen af vores konkurrence. Meningen er jo at denne konkurrence skal være vores ansigt udadtil!

Vi havde i år fået sponsoreret præmier fra Foder og Fritid i Aabenraa,  Henning Klindt i Bredebro samt Damgaardens ferielejligheder på Ærø.

Det er dejligt at de lokale grejforhandlere bakker op om vores konkurrence.

Der blev i år fanget 2 store laks, samt en del havørreder.
Vinder af konkurrencen blev Mads Olesen fra Aabenraa med en laks på 6,20 kg. 85 cm. lang.

                                          Her står Mads og kigger på sin laks. Den blev fanget på en mepps spinder.


Medens lystfiskerne kan koncentrere sig om at fiske, har bestyrelsen opgaven med at få det hele til at fungere:
                                          Her er Bent og Gert fra bestyrelsen i gang med at opstille vores telt.

                                          Her hænger laks og havørreder til fremvisning

Der blev fanget en større laks en vinderfisken. Jørn Gjelstrup - et mangeårigt hæderkronet medlem - kom og fremviste en laks på 96 cm. (vægten har jeg ikke). Men den var større end vinderfisken. Desværre havde Jørn ikke indløst et deltagerkort. Da jeg spurgte ham hvorfor svarede han "jeg skulle jo kun lige fiske et par timer". Dette var selvfølgelig ærgeligt for Jørn. Men tillykke med fisken!

Efter uddeling af præmier holdt Kim Marcussen auktion over nogle lækre spindestænger, som et mangeårigt medlem havde foræret klubben, idet han er kommet på plejehjem og ikke kan fiske mere. Det er nogle virkelig lækre stænger.  Så der var nogle som fik sig en billig kvalitetsstang.

fredag den 16. september 2011

Vandstanden i Brede å op til konkurrencen d. 17-09-2011

Igår tog konen, steddatteren og jeg på en køretur langs med Brede å, for at tjekke vandstanden de forskellige steder. Det så rigtig godt ud mange steder. Jeg vil her med en række fotos vise hvor det er muligt at fiske og hvor det er lidt mere besværligt:
 1.Her et billede opstrøms broen ved Løgumgårde. Som det ses er der meget vand på marken


2. Billede taget fra broen i Løgumkloster. Opstrøms mod klubhuset. Der ses vand på marken langt borte.

3. Billed taget fra broen i Løgumkloster ned mod Åved plantage. Det er fint at gå her.

4. Foto taget fra gangbroen i Åved plantage. Her er det fint at fiske. Der går mange laks på dette stykke.


5. Foto taget fra broen over Tønder landevej nedstrøms. Der står en del vand i ådalen her på dette stykke. Prøv i stedetfor opstrøms fra broen.

6. Foto taget nedstrøms Ellum bro. Der står en del vand i ådalen.

7. Billede fra Kumled. Meget fint at gå her. Umiddelbart ingen vand på marken.

8. Foto fra Svanstrup. Det ser meget fint ud her. Er du fluefisker, så prøv her. Det er nemt at gå her, og der er dybe huller.



Generelt kan man sige at vandstanden nu er perfekt. Vil du undgå at gå i for meget vand så start i Bredebro og gå nedstrøms.  Godt nok er åen reguleret her, men fiskene skal jo den vej op.

Fra broen i Løgumgårde og opstrøms, står der altid vand på markerne, når det har regnet meget. Generer det dig ikke at gå i vand, så er det absolut et forsøg værd i Lobæk.
Du skal huske at have mindst skridtstøvler på.

Jeg har godt nok skrevet at det så fint ud nogle steder. Men derfor kan der jo sagtens stå vand på marken, som umiddelbart ikke kan ses med det blotte øje.

Vores tur endte ved Ballum Slusekro, hvor vi fik en middag. Dog ikke valgflæsk.

Knæk og bræk lørdag.

mandag den 12. september 2011

Gudenåen 2011



I de sidste 20 år er vi 4 fiskekammerater der tager på en fisketur i uge 36. De første år gik turen til Skjern å. Men da kvoten for hjemtagning af laks er opbrugt på dette tidspunkt, har vi de sidste 2 år været ved Gudenåen. Vi bor i en lejlighed ved Pramdragerhuset.
Dette år blev vort hidtil bedste. Vi kom hjem med 10 laks og en enklet havørred.

                                                                  Her er Calle med en af sine 5 laks

De fleste laks blev taget på rejer. 3 blev taget på spinder, 1 på flue. Desuden blev havørreden taget på flue.
Vi ankom tirsdag aften, og startede fiskeriet onsdag formiddag (vi skulle jo lige har købt fiskekort).

Onsdag gik vi så igang med fiskeriet. Leif og Calle gik nedstrøms, medens Jonny og jeg gik opstrøms. I mit første kast havde jeg fast fisk. Men jeg mistede den desværre. Men alligevel - jeg har aldrig prøvet at få fisk på krogen i første kast.


                                          Her er Jonny med sin laks på 5,5 kg.

Vandstanden onsdag var meget høj. Men det lykkedes dog alligevel Calle at fange 2 laks på henholdsvis spinder og reje.
Torsdag var vandstanden sunket ca. 40 cm. og så tænkte jeg at det kunne gå med fluestangen. Det gik jo også meget godt. Jeg fik jo en lille havørred på lidt over 2 kg.

                                                                  Her er jeg selv med min havørred

Lørdag aften får vi altid besøg af vores koner, hvor de bliver beværtet efter alle kunstens regler. Det er altid hyggeligt når konerne kommer. Om ikke andet bliver lejligheden grundigt rengjort.
                                                                   Her sidder de så alle minus fotografen


                                                                   Her er Leif med en af sine 3 laks

Jeg vil hermed benytte lejligheden til at sige Gerda tak for udlån af den ene lejlighed til vores koner lørdag.
Er der andre der skulle få lyst til at bo hos Gerda Krogh kan i gå ind på www.pramdragerhuset.dk
Men uge 36 er optaget!

Husk på lørdag d. 17 -09 har vi vores årlige fiskekonkurrence i Brede å. Jeg vil være i klubhuset Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster fra kl. 6:00, hvor der kan købes deltagerkort og dagkort.  Se mere på www.Brede-aa.dk

tirsdag den 6. september 2011

Fisketur efter karper med juniorerne

Søndag d. 4 september tog juniorafdelingen til en sø ved Tønder, hvor vi havde fået lov til at fiske gratis efter karper.
Allan havde arrangeret turen som en forældretur, så alle var velkomne.
Jeg kom lidt senere, og kunne konstantere at der var mødt forældre op, for at fiske med deres børn.
Vi var jo meget heldige med vejret. Det var jo næsten den eneste solskinsdag i en måned.
Der blev fanget en del karper, og drengene havde en hyggelig dag.

                                                                  her ses Mike med en fin karpe flankeret af Daniel og Patrick

Karperne blev opbevaret i en stor plasttønder, så vi bagefter kunne opgøre fangsten. Ialt blev der fanget ca. 30 karper, så det må siges at have været en god dag. Alle havde en hyggelig eftermiddag ved søen. Jeg håber vi skal fiske der igen næste år.




onsdag den 31. august 2011

Vores fiskekonkurrence i Brede å d. 17-09-2011

 

Brede å har stadigvæk ca. 50 laks tilbage af sin laksekvote, så det er bare om at komme afsted!
Posted by Picasa