søndag den 11. december 2011

Elfiskeri 2011

Ja, så er årets elfiskeri i Brede å systemet overstået for i år. Der var nogle af de større juniorer der havde meldt sig til at deltage. Desværre kunne jeg ikke deltage d. 3 - 12 pga. af arbejde. Men Anders og Patrick fra juniorerne havde meldt sig til at deltage.
Forinden havde vi haft en snak om at det ikke var en hyggetur for drengene. Jeg ville ikke have at det bare gik op i sjov og ballade. Det havde Anders og Patrick måske lyttet for meget til. De knoklede virkelig løs fra starten af. Med det resultat at halvvejs var de som en slatten klud. Selvom drengene havde fået besked om at de skulle have varmt tøj på, kom Anders alligevel til at fryse noget så eftertrykkeligt.
Trods dette fik de 2 drenge dog set nogle store havørreder og laks.

                                         Her hjælper Patrick med at læsse havørreder over i transportkarret

Den efterfølgende tirsdag havde vi så lige en lille evaluering om hvordan det var gået ved elfiskeriet. Vi talte bla. om påklædning eller mere om manglende påklædning, og hvor meget tøj de skulle have på til den efterfølgende weekend. Desuden talte vi om hvor meget de skulle hjælpe til. Det er jo ikke meningen at de skal ødelægge sig selv. De er jo ikke udvokset fysisk endnu, og kan ikke yde det samme som en voksen.

Lørdag d. 10-12

Der havde meldt sig 2 drenge til at deltage i elfiskeriet denne dag. Nemlig Janick og Lasse. De havde lyttet tirsdag, og havde nok tøj på. De 2 drenge drenge skal have stor ros for deres indsats. De tog fat i det omfang de formåede, og gjorde en kæmpeindsats.


                                          Her hjælper Janick til med at trække båden opstrøms


                                         Lasse var heller ikke bange for at tage fat

Vi fik, sammen med elfiskeriet sidste weekend, de havørreder vi skulle bruge. Dog kom der også en del bækørreder med til strygning. Torben Hansen  fra vandplejeudvalget har en teori om at arvemassen påvirker om ørreden bliver til en havørred eller en bækørred. Om dette passer er ikke videnskabeligt bevist. Dog fik vi en del flere bækørreder i år end vi har gjort de sidste år, og da vi kun målrettet har taget bækørreder med de sidste par år, kan teorien sagtens holde vand.

Vi fik også en del laks. Dem elfisker vi ikke på. De kommer helt af sig selv. Det er utroligt at de går så langt op i de små vandløb.

Alt i alt har det været dejligt at se juniorerne bakke op om vores elfiskeri. Jeg tror det er meget spændende for dem at se de store fisk i Brede å systemet. For både drengene og mig har det været en lærerig proces. jeg ved ihvertfald at næste år skal informationen være bedre ang. påklædning og arbejdsindsats.


                                          hvem drømmer ikke at få sådan en på krogen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar