mandag den 12. september 2011

Gudenåen 2011



I de sidste 20 år er vi 4 fiskekammerater der tager på en fisketur i uge 36. De første år gik turen til Skjern å. Men da kvoten for hjemtagning af laks er opbrugt på dette tidspunkt, har vi de sidste 2 år været ved Gudenåen. Vi bor i en lejlighed ved Pramdragerhuset.
Dette år blev vort hidtil bedste. Vi kom hjem med 10 laks og en enklet havørred.

                                                                  Her er Calle med en af sine 5 laks

De fleste laks blev taget på rejer. 3 blev taget på spinder, 1 på flue. Desuden blev havørreden taget på flue.
Vi ankom tirsdag aften, og startede fiskeriet onsdag formiddag (vi skulle jo lige har købt fiskekort).

Onsdag gik vi så igang med fiskeriet. Leif og Calle gik nedstrøms, medens Jonny og jeg gik opstrøms. I mit første kast havde jeg fast fisk. Men jeg mistede den desværre. Men alligevel - jeg har aldrig prøvet at få fisk på krogen i første kast.


                                          Her er Jonny med sin laks på 5,5 kg.

Vandstanden onsdag var meget høj. Men det lykkedes dog alligevel Calle at fange 2 laks på henholdsvis spinder og reje.
Torsdag var vandstanden sunket ca. 40 cm. og så tænkte jeg at det kunne gå med fluestangen. Det gik jo også meget godt. Jeg fik jo en lille havørred på lidt over 2 kg.

                                                                  Her er jeg selv med min havørred

Lørdag aften får vi altid besøg af vores koner, hvor de bliver beværtet efter alle kunstens regler. Det er altid hyggeligt når konerne kommer. Om ikke andet bliver lejligheden grundigt rengjort.
                                                                   Her sidder de så alle minus fotografen


                                                                   Her er Leif med en af sine 3 laks

Jeg vil hermed benytte lejligheden til at sige Gerda tak for udlån af den ene lejlighed til vores koner lørdag.
Er der andre der skulle få lyst til at bo hos Gerda Krogh kan i gå ind på www.pramdragerhuset.dk
Men uge 36 er optaget!

Husk på lørdag d. 17 -09 har vi vores årlige fiskekonkurrence i Brede å. Jeg vil være i klubhuset Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster fra kl. 6:00, hvor der kan købes deltagerkort og dagkort.  Se mere på www.Brede-aa.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar