mandag den 3. oktober 2011

På spindefiskeri med juniorerne!

Lørdag d. 01-10-2011 havde jeg inviteret juniorerne på spindefisketur med "storfanger" Leif Jensen.
Det var ellers planlagt til d. 02-10. Men da Leif var forhindret denne dag, måtte det så blive d. 1.

Desværre var der flere drenge der ikke kunne lørdag, så derfor var der kun 2 der havde meldt sig. Nemlig Mike og Anders.

Til gengæld havde Leif så meget mere tid til at tage sig drengene, og give dem en grundig instruktion i spindefiskeriets finesser.


Vi mødtes ved klubhuset kl. 11:00. Vejret var jo pragtfuldt. Faktisk for godt til fiskeri. Men nu var det jo planlagt. Leif startede ved klubhuset med at give drengene lidt information om hvilke spindere der var gode at fiske med. Som det gode menneske Leif nu engang er , forærede han begge drenge en mepps spinder.

Leif mente at chanchen for fisk var størst langt nedstrøms. Så vi kørte ud til Abterp, for at prøve lykken.
Leif og drengene tog spindestangen i hånden, medens jeg tog fluestangen.


                                         Mike, Anders og Leif på vej til åen.

Desværre havde vi ikke heldet med os. Anders havde en havørred efter sin spinder, men bide på ville den ikke. Jeg fik en lille havørred på flue (20 cm), og Leif fik også en lille havørred.
Efter vi havde fisket et par timer, blev vi enige om at køre længere opstrøms.

 Vi blev enige om at prøve at køre ned ved gården "Storde" ved Bredebro. Der havde Leif aldrig været før. Men han blev noget imponeret over hvor flot åen slynger sig der.

 Jeg har nævnt det før. Er du nybegynder i fluefiskeriet er det et meget godt sted at starte. Det er meget nemt at gå der. Ingen generende træer og buske, og rimeligt tørt.
                                                   Her står Anders og prøver lykken

Da kl. nærmede sig 17:00 besluttede vi at tage hjem. Anders skulle nemlig til fødselsdag.
Dog skulle Anders lige prøve lykken med min fluestang i en lille sø på marken.

                                          Der er ikke langt op til kanten af støvlerne
                                        

Alt i alt havde vi en hyggelig dag ved åen. Desværre fik vi ingen fisk med hjem. Men drengene havde en lærerig dag, og fik vist nogle teknikker af Leif.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar