tirsdag den 9. august 2011

Ferien 2011

Fruen i huset og jeg havde i år besluttet at vores ferie skulle gå til Sverige. Nærmere betegnet Osby, som ligger på grænsen mellem Skåne og Småland.
Sverige er et dejligt ferieland, med masser af natur. Man kan blive helt overvældet af så megen natur.
Desuden så blæser det ikke så meget i Sverige, når man opholder sig i det indre af landet. Dette skyldes sikkert alle træerne.
I år havde vi taget cyklerne med, hvilket var en meget god ide. Vi oplevede naturen mere nærværende på cykel i stedet for med bil.
Jeg havde selvfølgelig undersøgt hvor det var muligt at fiske i området. For mig var det mest interessante sted Helge å. Så tirsdag kørte jeg op til Gustavfors FVO (fiskevårdområde).   


                                                                   parti af Helge  å ved Gustavsfors


                                                                 
                  
                                                                 
                                                                     Meget skønt parti fra Gustavsfors

Da jeg kom til Gustavsfors var automaten i stykker. Der stod godt nok et nummer man kunne ringe til, så ville der komme en mand. Men jeg havde ingen mobiltlf. med. Heldigvis kom der 3 unge svenskere som ringede til kortsælgeren. Det var nogle meget sympatiske mennesker. Den ene havde fisket før i åen, og kunne fortælle lidt om hvor man skulle fiske osv.
Vandet i Helge å er humusfarvet. jeg troede derfor at det var bedst at fiske med stærkt farvede fluer. Dette var ikke tilfældet fluerne skulle være brunlige. Som sagt så gjort.
Men selv om jeg havde 3 fluer på forfanget lykkedes det hverken mig eller svenskerne at få en ørred på fluen. Men jeg havde en dejlig dag i en flot natur. Det tæller jo også.


 Da vi en aften var på cykeltur, observerede vi en rimelig stor fisk der svømmede rundt i overfladen! 
Christel havde aldrig før oplevet dette, og syntes det var meget fascinerende.

                                                                   Her i denne opstemning så vi fisken. Jeg tror det var en karpe!

Torsdag besluttede vi at køre ned Mørrums åen. Nu har jeg i mange år hørt om denne fantastiske å, så nu når muligheden var der, ville jeg også se den. Vi blev ikke snydt. Det var en oplevelse at stå ved Kungsforsen, og se den kraft hvormed vandet kom drønende igennem. Man kan kun imponeres over de havørreder og laks der formår at forcere denne fos.

                                                                  Vandføringen var 19,5 m3 pr. sekund. ifølge butiksbestyreren. Vandet var 20 gr. varmt.   


 Jeg forespurgte hvad et fisketegn koster. Det var et sted i omegnen af 450 svenske kr. Da jeg så fortalte ham at jeg kunne havde en kl. 6 fluestang, lo han, og sagde at det nok ikke ville gå. Det kunne jeg nu også selv se. Med de store fisk der blev landet og den stærke strøm. Så ville stangen nok knække. Jeg havde nu heller ikke tænkt mig at gå ud i de vilde vandmasser. Det er jeg sgu blevet  for gammel til.

                                             Læg mærke til pilen. Her går der et reb over til den lille ø. Der skal jeg sgu ikke ud.


Vi havde en rigtig dejlig ferie. Jeg har fortfarende 1½ uge tilbage af ferien. Så nu står den på Brede å.
       

Ingen kommentarer:

Send en kommentar