onsdag den 29. februar 2012

Et "surt" opstød

Vi havde generalforsamling mandag d. 27-02-2012.
Der løb vi ind i et problem som mange andre foreninger har. Vi skulle vælge 2 nye medlemmer til bestyrelsen. Men der meldte sig kun 1.

Det er beskæmmende at se folks reaktion når ordstyreren spørger om der er nogle der melder sig.
Man kan se skuldrene de rykker helt op om ørerne på folk. Man skulle jo nødigt kunne ses, og spørges.

I Danmark var vi engang berømte i den store verden for vort foreningsliv. Men såfremt holdningen hos medlemmer i foreningerne er sådan, så vil mange foreninger lide døden.
Holdningen idag er desværre sådan at man vil nyde men ikke yde.

Jeg kan til nød forstå de yngre medlemmer der har små børn, undsiger sig. Men de ældre medlemmer hvor børnene er flyttet hjemmefra, burde nok kunne tage en tørn. Jeg vil næsten påstå at det er en pligt at give et nap med i foreningsarbejdet på enten den ene eller anden måde.

Men det er som sædvanlig tordenskjolds soldater der må tage tørnen. Men husk,  på et eller andet tidspunkt kører vi også sure i det, og så kan det være vi ikke har nogen forening mere.

Dette er blot et "surt opstød" fra et bestyrelses -og vandplejemedlem der blev meget skuffet.

2 kommentarer:

  1. Sure opstød er lig med dårlig energi!

    Jeg undrer mig over denne udmelding, der efter min mening udelukkende hører hjemme i bestyrelsen. Jeg er i øvrigt i tvivl om det er bestyrelsens holdning, da indlægget er underskrevet bestyrelsen? Jeg finder det ikke fremmende for hverken deltagelse i fremtidige generalforsamlinger eller for foreningen i det hele taget.
    Jeg forstår godt frustrationen og kan sagtens se, at det er en kæmpe udfordring foreningen står overfor, men at plante dårlig samvittighed blandt medlemmerne er ikke vejen frem efter min mening. Det fremmer ikke nogen form for energi, tvært i mod.
    Jeg føler selv, at jeg bliver ramt og provokeret af sådan en udmelding og derfor jeg skriver. Jeg er en af dem, der til nød kan undsiges. Jeg er far til en pige på næsten 2 og en dreng på næsten 10. Jeg er sidste år trådt ud af bestyrelsen i Ellum jagtforening og stoppede som spejderleder ved de grønne spejdere, hvor min dreng var spejder, af den simple grund, at jeg ikke kunne overkomme det. Nu er jeg ”kun” en del af teltudvalget i Nørre Løgum Sogn, der sætter telt op til en hver lejlighed hen over sommeren (to gange ugentligt nogen gange oftere). I foråret er jeg riffelinstruktør i Bredebro jagtforening. I fiskeforeningen deltager jeg gerne så vidt det er muligt ved elfiskeriet sidst på året.
    Så jeg mener, jeg gør hvad jeg kan rundt om. Men alle steder er der mangel på hjælpere og der ydes en mere eller mindre aggressiv indsats for at få medlemmer og deres forældre til at yde et stykke arbejde. Vi må formode, at det ikke er onde hensigter at folk ikke melder sig. Formodentlig er der en grund eller?
    Med andre ord, jeg synes der burde kunne findes en mere anstændig tone frem, så vi ikke graver grøfter i stedet for at stå sammen.
    Jeg vil til sidst rose den kæmpe indsats der gøres i foreningen for der er mange der tager en stor tørn. Jeg er især imponeret af det nye tiltag for juniorerne. Jeg har kun beundring til overs for den flotte indsats. Der er virkelig mange spændende aktiviteter og ture for de unge.
    Hilsen Johannes O. Christensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Johannes!
      Det var såmænd heller ikke min mening at give dig eller andre dårlig samvitighed. Jeg må påpege at det ikke er bestyrelsens holdning jeg her skriver, men kun min egen. Som jeg også skriver så har jeg forståelse for at forældre i din situation ikke har overskud til foreningsarbejde. Men dem, som mig selv, hvor børnene er flyttet hjemmefra, burde have lidt overskud til at gøre en indsats. Jeg beklager såfremt du føler dig trådt på. Det var ikke meningen med indlægget. Det var mere et udtryk for skuffelsen over manglende opbakning fra medlemmerne.
      mvh
      Richard

      Slet