søndag den 23. september 2012

Stor havørred fanget af juniormedlem

Fredag aften fik jeg en meget ophidset Thomas i telefonen som oplyste at Sebastian havde fanget en stor havørred.
Desværre kunne de ikke få den indvejet, da der ikke var nogen af indvejerne hjemme.
Jeg spurgte om hvor de var henne, og kørte så ud til dem. Dvs. jeg skulle først fremskaffe en vægt, da batterierne i min vægt havde udledt syre, og ødelagt den.
Efter et par telefonsamtaler fik jeg en aftale.

Afsted til Bredebro. For nu skulle fisken altså vejes, måles og fotograferes.

Vel ankommen til Bredebro mødte der mig dette syn:


Sebastian kom slæbende med en stor fisk på marken. De havde vandret igennem Bredebro med denne havørred i hånden, for at få den indvejet.. Folk havde stoppet bilerne og talt med dem.. Det er jo ikke hver dag at 2 drenge på 14 - 15 år vandrer igennem byen med en stor havørred.

Jeg tog selvfølgelig nogle billeder af de 2 lykkelige fangere. Det var godt nok Sebastian der havde fanget den, men Thomas var lige så glad som Sebastian.

Vi kørte ned til Johannes Christensen i Løgumkloster og fik vejet og målt fisken.

 
Her er den så 7,07 kg. 81 cm.
 
Thomas skal også med på billedet. Han hjalp jo med at lande den.

Det er rigtig dejligt at det er et juniormedlem der fangede sådan en stor havørred, så der t er hermed bevist at der er store fisk i systemet nu.
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar