søndag den 20. januar 2013

Fluebindingsmaraton 2013

Juniorafdelingen i Brede å havde arrangeret en fluiebindingsmaraton d. 18/19 januar. Desværre måtte jeg melde afbud fredag pga. et lille sygehusophold. Men jeg vendte frygtløst tilbage lørdag.

Fredag aften var det Allan Hansen fra Rødekro der bandt kystfluer med de fremmødte.

                                                  Dette er et foto af Allan fra sidste år. Der var ingen der tog fotos fredag.

I år var der lige mange seniorer og juniorer der mødte op. Der var 12 mand. Flere må der nok heller ikke være for at underviseren kan lære alle noget. I år havde vi som noget nyt sat et videokamera og projektor op. Dette fungerede ganske udmærket. Allan viste hvordan 3 forskellige kystfluer skal bindes, og så var det bare med at klø på efter Allan var kørt hjem. De sidste kom i seng kl. 02:00.

Lørdag kl. 8:30 kom Søren Klünder til morgenmad og efterfølgende skulle han undervise i at binde tørfluer. Søren fortalte først om diverse værktøjer samt forskellen på Saddelskind og nakker. Dette var meget informativt. Derefter startede vi fluebindingen.

Den første flue var en "Adams".  Den anden var en "Royal Wullf". Søren forklarede at det måske ikke var de nemmeste fluer at starte med. Men når først vi kunne mestre teknikkerne med disse 2 fluer, kan vi binde alle andre. Det det drejer sig om er jo at proportionere fluen rigtigt.

                                                  Adams med for stor vinge. Dette for at gøre det lidt nemmere.

                                                  Søren forklarer lidt om forskellen på saddeskind og nakker

I år var der ikke så mange juniorer tilmeldt. Til gengæld havde vi flere seniorer. Der hersker nok ingen tvivl om at vi skal have fluebindingsmaraton næste år. Såfremt der melder sig flere seniorer er dette bare godt. Arrangementet er jo ikke kun forbeholdt juniorerne.

                                                  Nogle trætte juniorer

Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at takke Allan Hansen og Søren Klünder, for at de beredvilligt stiller op til vores arrangement.

Vi ses næste år (eller før)




       

                            

Ingen kommentarer:

Send en kommentar