tirsdag den 1. marts 2011

Brede å`s juniorer på kysttur

Søndag . 27-02-2011 var vi 3 voksne og 4 juniorer på kysttur til Sanskær ved Aabenraa. Det var bidende koldt, så jeg forventede kun at drengene kunne holde ud nogle timer. Jeg tog gruelig fejl. Vi ankom ca. 10:45 og kørte hjem igen kl.: 17:15. Det var ikke fordi drengene frøs. Det var mere vi "gamle".


Drengene gik på med krum hals, så det var en fornøjelse at følge dem. De er jo næsten ikke til at gøre trætte.
Der blev også fanget fisk. Der var flere af drengene der mistede fisk, men til sidst lykkedes det Thomas, Sebastian og Mike i fællesskab af fange en flot havørred på ca. 2 kg.



For at holde varmen havde jeg taget noget brænde med.

Vi har planlagt en tur på søndag d. 6 marts, og drengene har allerede ytret ønske om at vi skal derned igen.
Herligt at det lykkedes for dem at fange fisk på denne vores anden kysttur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar