lørdag den 11. juni 2011

Leif`s lykkelige dag

I går eftermiddag ca. kl. 15:00 ringede mobilen " hvad laver du. Er du hjemme". Det var Leif der fortalte at han havde fanget en havørred.
Jeg kunne bekræfte at jeg var hjemme til 18:00. Fint sagde han jeg kommer lige forbi og får taget et par billeder.
Som sagt så gjort. Leif kom kl. ca. 17:00, fik en øl, og fremviste så en meget flot havørredehun på  66 cm. og 3,60 kg.

                                          Her den stolte fanger med en meget flot havørred

Leif fortalte at han havde gået flere kilometer langs Brede å og fisket opstrøm med spinder. Så man må sige at den ihærdige belønnes.

Med Leif egne ord er her hvad der skete " Der var noget uro i vandet, hvor jeg kunne se at der gik en stor fisk opstrøms. Jeg prøvede så at kaste efter den, og den huggede med det samme. Da jeg så ville lande den med fangstkrogen, tog fanden ved den, og den svømmede nedstrøms. Den hoppede flere gange op af vandet, og landede til sidst på bredden, men faldt dog ned i vandet igen, hvorefter jeg kunne gaffe den. Men der var også en større fisk som gik opstrøms. Så den skal jeg ud og tage imorgen"
 Leif`s  landinger af fisk har det med til tider at være dramatiske. Sidste år fik Leif en havørred på 5,80 kg. Ved landingen knækkede stangen.
Jeg glæder mig til at høre mere fra denne dygtige lystfisker. Hvad mom der går galt i år?
Der var også sidste år noget med en ørred der hoppede op i et træ!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar