onsdag den 29. juni 2011

Med juniorerne ved Vorgod å

Lørdag d. 25 havde vi besluttet at drengene skulle prøve at se et lidt større vandløb end Brede å. Derfor stod valget mellem Gudenåen og Skjern å systemet. Valget faldt på Vorgod å, som er et tilløb til Skjern å. Vi foretrak Vorgod å, fordi det er gratis for juniorer op til 16 år at fiske, såfremt de er i selskab med voksne der har gyldigt fiskekort.
 Desværre var der kun 3 juniorer der havde tid denne dag. Så kl. 7:00 forlod vi klubhuset i Rene`s bil.
Inden vi skulle fiske ville jeg lige vise drengene Skjern å. De blev noget forbavsede da de så hvor bred den er. Vi skulle også lige et smut ind om Korsholm, for at købe lidt fiskegrej. Efter at have brugt en f....... masse penge kørte vi så ned til Vorgod å. Turen foregik via de små grusveje langs med åen.


                                          Nu gøres der klar til fiskeri

Efter klargøring gik vi alle ned til åen for at fiske. Jeg havde en lille times tid, inden jeg skulle gøre grillen klar. Min kone havde nemlig sponsoreret pølser, kartoffelsalat og brød. Desværre kunne jeg ikke rigtig få gang i tændbrikketerne. Men det ordnede Anders. Han er en mester i at tænde op. Så, Anders, du har hermed fået tjansen hver gang vi er på tur.

Der blev fisket ihærdigt hele tiden, Dog uden at de store fisk bed på krogen. Michael fik en lille regnbueørred. Den havde slugt spinneren helt og blødte fra gællerne. Så den kom med hjem.

                                          Her er Michael med sin regnbueørred


Alle prøvede at få fisk på krogen. Dog ikke artiklens forfatter. Mon det skyldes at jeg kun fiskede med flue? Desværre var der ikke nogle af de store der bed idag.


                                          Her er en stolt Janick med en flot lille bækørred, som blev genudsat

Vi havde en meget dejlig dag, idet vejret var pragtfuldt. Kl.: ca. 19:00 vendte vi trætte snuden hjemad. Der var nogle der var så trætte, at de måtte sove i bilen. Bare spørg Michael!

                                          Dette er også en del af en fisketur. "hygge og afslapning"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar