onsdag den 8. juni 2011

Med juniorerne ved "Brede å dal" spejderhytte

Vi mødtes som sædvanlig ved klubhuset kl.: 18:30, hvor Anders fik udleveret sit nye fluehjul og Michael sit nye spinnesæt.

Vi kørte ud til spejderhytten i Brede å dal. Grunden til jeg valgte dette sted er at der er 3 store gydebanker. Så måske kunne drengene være heldige og fange 1 ørred eller 2.

Jeg havde ellers besluttet mig for at fiske med spinder. Men dette måtte jeg lægge på hylden, da det viste sig at Sebastian`s spindehjul havde været i saltvand, og derfor ikke spolede særligt godt. Så der forestår nok en ordentlig gang smøring af hjulet. Sebastian fik så mit spindehjul, og jeg tog fluestangen.
Men hva`det er jo også det jeg helst vil fiske med.

Jeg forklarede så drengene hvordan de skulle fiske. Helst opstrøms for at komme ned til fisken. Specielt er det vigtigt med bevægeligt fiskeri. Drengene har en tendens til at blive stående på samme plads.

Jeg havde rigget fluestangen til med 2 fluer og begyndte så ellers at fiske lidt. Efter at have mistet dem begge (linen gled ud af hånden ved bagkast), sagde en af drengene at jeg  skulle skifte om til tørflue. Jeg var ellers lidte skeptisk, da der ikke var megen bevægelse på vandet. Men som sagt så gjort. Jeg skiftede om til en "spider", og begyndte så et fiske. Der gik ikke lang tid inden den første lille bækørred var på krogen. 

   Det er godt man er 2 om at bjærge fangsten

Derefter spurgte Sebastian og Jannick om de måtte prøve min fluestang. Dette fik de selvfølgelig lov til. Jeg viste dem så hvorledes man kan fiske både opstrøms og nedstrøms med tørflue.

Siden fik jeg ikke min stang igen. Jannick og Sebastian fiskede på skift med fluestangen. Det gjorde de faktisk rimeligt godt, så de må have øvet sig godt derhjemme. Det lykkedes Sebastian at fange en stor skalle på flue. Både han og Jannick havde flere små bækørreder på krogen. Fluen de fiskede med var en lille brun spider str. 14.

                                          Her er Sebastians skalle

Vi havde en dejlig aften, og de fleste drenge prøvede at have fisk på krogen.
Næste tirsdag skal vi prøve at fiske med orm

Anders og Michael prøver lykken
                                         

Ingen kommentarer:

Send en kommentar