mandag den 16. maj 2011

Fiskeriets dag ved Mølledammen

Søndag d. 15-05-2011 havde Brede å lystfiskerforening arrangeret en familiedag ved Mølledammen i Løgumkloster

                                         Et lille kig ud over Mølledammen ca. 1½ hektar

Bestyrelsen mødtes ved klubhuset kl. 7:30 til morgenkaffe og rundstykker. Der blev opgaverne så uddelegeret.
 Kl. 9:30 var vi klar til at modtage de første fiskere. Der var opstillet pølsevogn og telt, så der var mulighed for mad og læ for regnen.
De første lystfiskere indfandt sig også allerede kl. 9:30. Det var selvfølgelig nogle af vores juniorer.De skulle vel sikre sig de bedste pladser.

                                          Anders og Michael fandt et rigtigt godt hotspot

Dagen forinden var der blevet udsat 15 store bækørreder i søen. Der gik heller ikke mere end ½ time før der lød en melding om at der var fanget fisk.
Jeg tænkte at det kunne være sjovt at gå en runde for at se ørrederne. Da jeg kom forbi Anders og Michael lå der ikke 1, men 3 flotte bækørreder i græsset!

                                          Her ligger de så. 3 meget flote ørreder

Der blev også fanget gedder, aborrer og skaller denne dag.
Vejret var rigtigt fint til at fiske i. Der blæste en kraftig vind fra vest, og indimellem kom der også en regnbyge. Det tog folk dog i stiv arm.

                                           I mangel af bedre, kan en stol jo også bruges som paraply

Vi havde 28 tilmeldte børn ifølge med voksne, så det var en fin deltagelse.

                                           Her er Line med et par fine aborrer.

Kl. 14:00 var "konkurrencen" slut, og der var indvejning og uddeling af præmier ved klubhuset.
Der var blevet fanget 4 bækørreder, 2 gedder, 4 aborrer og en skalle, hvilket udløste en præmie til alle.

                                          Her er så de stolte "vindere"


Alt i alt havde vi en god dag ved Mølledammen. Arangementet gentages næste år. Dog skal vi nok huske at invitere hele kommunen.
Jeg vil her rette en tak til Foder og Fritid i Aabenraa for sponsorgaver. Uden disse er det svært at få sådan et arrangement til at til at hænge sammen.
                                        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar