søndag den 28. april 2013

Nybegynder i fluekast

Tirsdag d. 16. april mødte jeg Morten, som er juniormedlem i foreningen. Han forespurgte om jeg kune hjælpe ham lidt med at lære at kaste med flue.
Vi aftalte at han skulle komme til klubhuset tirsdagen efter kl.: 18:00.

Desværre blæste der en kraftig vind fra vest, hvilket besværliggjorde kastet lidt.
Men Morten gik igang med krum hals, og det gik ikke så længe før at jeg syntes hans kast fungerede nogenlunde. Det er en fornøjelse at se hvordan kastene bliver bedre og bedre for hver gang man korrigerer fejlene en lille smule.

De flest ebegyndere gør den fejl at de tror fluestangen er et piskeris.

Morten havde sagt til mig at han fik en masse vindknuder på sit forfang. Dette undgik vi dog helt på kastebanen.

Efter et stykke tid ville Morten meget gerne prøve i åen, som ligger 50 m. fra klubhsuet.
Jeg sagde til ham at med den kraftige vind, ville han nok ikke kunne styre linen i luften.

Selvom jeg syntes det var for tidligt at lære ham underhåndskastet, var der nok ikke nogen vej udenom.
Så vi gik ned til åen, hvor jeg viste ham hvordan hans skulle gøre. Det blev nu mest til et rullekast.
Men hvad, fluen kom ud i vandet

                                                Her står Morten og øver sig

Da jeg ikke kan komme til klubhuset d. 30, aftalte vi at jeg ringer til Morten for yderligere instruktion.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar